Tag en pose husholdningsaffald med, og kom hjem med masser af ny julepynt.
Baggrunden for Rikkes bog - Cirkulær jul - er et dybtfølt ønske om at gøre opmærksom på alle de oversete ressourcer og materialer, som vi allerede omgiver os med - Ikke mindst i juletiden, hvor Dankortet ofte kan være næsten rødglødende.
På workshoppen vil dit medbragte husholdningsaffald blive transformeret til det flotteste julepynt - og du vil samtidig sikkert få øjnene op for andre steder i dit liv, hvor du allerede omgiver dig med en overflod af materialer, som kan bruges til alt muligt.
Vi taler grøn omstilling, cirkulært forbrug, håndens arbejde, kreativitet og flow imens vi klipper og klistrer.
Program:
Fra 16:30 til ca. 18:30 workshopper vi.
18:30 Serveres en efterårssuppe lavet på HappyFoodForests egen høst.
Vi spiser, snakker, hygger og klipper lidt videre ind til ca 20:30
Vi glæder os - husk den der pose med skrald!
PS: Og hvis du lige skal være på forkant med julegaverne, kan du selvfølgelig købe en kopi af bogen “Cirkulær jul” også.
Om Rikke:
Rikke Borg-Lauritsen er uddannet tekstildesigner og har altid haft en stor nysgerrighed for materialer og deres egenskaber. Hun har tidligere arbejdet som Trendkonsulent, som Vejleder og Censor på Designskolen Kolding og senest som Kreativ kunstformidler på ARoS Aarhus Kunstmuseum